Gå til hovedindhold

CSR

Lises CSR-idé forvandler vores kasserede duge til udklædningstøj for udsatte børn

Vi stræber altid efter at give vores tekstiler et længere liv, og vores CSR-engagerede medarbejdere hjælper os godt på vej. Takket være en af vores receptionister Lise Buhelt bliver vores kasserede duge denne sommer brugt til at sy udklædningstøj som skattejagtsbandanaer og Batman-kapper på KAB's ferieophold for økonomisk trængte familier.

Udklædningstøj

Vores receptionist arbejder frivilligt – og skåner naturen for tekstilaffald
I over 30 år har KAB afholdt ferieophold for økonomisk trængte familier med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond og diverse boligselskaber. Som repræsentant for KAB’s bestyrelse, har Lise Buhelt i 14 år været med til at arrangere og deltage som frivillig på familieopholdene. Til daglig arbejder hun her hos Berendsen, hvor vi bakker op om vores medarbejderes personlige CSR-mærkesager og altid er klar til at støtte landets udsatte med donationer af vores kasserede tekstiler. Derfor var det naturligt for Lise Buhelt at spørge, om vi ville støtte KAB's familieophold med nogle af de Berendsen-duge, som har fået små pletter eller huller, så vi ikke længere kan udleje dem til vores hotel- og restaurantkunder.

"Jeg har fået over 80 duge til de to familieophold, KAB holder henover sommeren – og de første duge er allerede taget i brug til projekter for børnene i det store kreative rum, der er her på Pindstrup Centret på Djursland, hvor vi holder ferien. Dugene er bl.a. brugt til at lave bandanaer til skattejagt, Batman-kapper og andre kostumer, børnene leger i – og nogle duge dekoreres med maling til vores festaften og et fællesfotografi. Flere af de mennesker, der bor i KAB's almene boligområder er ikke så ressourcestærke – de er måske ramt af kontanthjælpsloftet eller har forskellige udfordringer eller diagnoser. Og det går lige i hjertet på mig, at vi sammen kan give dem og deres børn en ferie, hvor de bl.a. kommer i Djurs Sommerland og væk fra hverdagens, til tider, grå trummerum, så de får luft, energi og overskud", siger Lise Buhelt.

Under KAB's Løb Mellem Husene fik alle deltagere gymnastikposer, der var syet hos den socialøkonomiske virksomhed I Tråd Med Verden af kasserede tekstiler, som vi donerede til det gode formål. Læs artiklen her

Sammen om at gøre en forskel for mennesker og miljøet
Hos Berendsen oplever vi, at vores fælles CSR-initiativer skaber motivation og stolthed blandt vores medarbejdere. Som Lise Buhelt fortæller, er det vigtigt for hende, at vi står sammen og hjælper hinanden med at gøre en forskel. 
 
"Da jeg spurgte Berendsen, om jeg måtte få de kasserede duge til familieopholdene, sagde de med det samme: "Ja, selvfølgelig – og har du andre idéer, så kommer du bare." Det er fantastisk at arbejde et sted, hvor vi alle løfter samlet, kommer med nye idéer og handler hurtigt på at gøre en forskel for udsatte mennesker og miljøet. Man kan simpelthen mærke, at dén energi sprudler i hele huset, og at genbrugstanken er en del af virksomhedens ånd. Jeg er så glad for, at Berendsen både bruger mig fagligt og som hele det menneske, jeg er".

Vi donerer også kasserede lagner til den organisation, som vores medarbejder Maxwell er frivillig for. Læs mere her

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en CSR-fokuseret tekstilservicepartner? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com – vi svarer på din mail indenfor et døgn.
 

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.