Gå til hovedindhold

CSR

Vores nye byggeri i Holbæk mindsker grus- og vandforbrug med genbrugsflamingo

Selvom ørkenen er fyldt med sand, er det for finkornet til at bruge i beton. Og selvom vores ”blå planet” er dækket af 70 % vand, er det kun 3 %, som er ferskvand. Med det globale overforbrug af ressourcer er byggebranchen ved at løbe tør for grus og vand – men i vores innovative vaskeri i Holbæk er det nye gulv fremstillet af genbrugsflamingo, som reducerer grus- og vandforbruget markant.

byggeri i Holbæk

Danmark og hele planeten er ved at løbe tør for grus
Hver dag tårner nye skyskrabere og virksomheder sig op, og for hvert nyt byggeri er der mindre grus et andet sted på kloden. 90 % af de byggematerialer, der bruges i verden, er beton, som består af 75 % grus samt vand og cement, der også indeholder grus. Derfor er naturen ved at løbe tør for et af de vigtigste råstoffer, vi har – og også i Danmark vil regionernes grusgrave indenfor de nærmeste år være tomme. Men i bl.a. Region Sjælland – der forventes at løbe tør for grus i ca. 2032 – skyder nyskabende byggerier frem, hvor beton erstattes af genbrugsflamingo. I vores svanemærkede vaskeri i Holbæk er kundetilstrømningen så stor, at vaskevolumen siden 2010 er steget med 70 % – og nu er vi ved at udvide vaskeriet med en tilbygning, hvor vi har fået lagt et 2.200 m2 gulv i genbrugsflamingo.

”Som landets førende tekstilservicevirksomhed er vi meget bevidste om vores ansvar for hele tiden at reducere forbruget af naturressourcer – og derfor vil vi selvfølgelig også gerne støtte op om at holde det lokale grusforbrug på et minimum ved vores nybyggeri i Holbæk. Undergulvet i genbrugsflamingo er reelt både en miljømæssigt og menneskeligt ansvarlig løsning, da det er støj- og støddæmpende, så vores medarbejdere får et ergonomisk og mere stille arbejdsmiljø”, siger Henrik Larsen, afdelingschef for Holbæk-vaskeriet.

Vaskerigulv af flamingo fra den lokale genbrugsplads
Kun 17 af Danmarks 98 kommuner indsamler flamingo til genanvendelse på de kommunale genbrugspladser. Men på Holbæk Genbrugsplads kan borgerne aflevere deres flamingo i store sække, som er opstillet af nabovirksomheden Galaxe Gulve, der indhenter flamingoen og anvender den til fremstillingen af undergulve som dét hos vores vaskeri – så miljøet samtidig skånes for plastaffald.

”Betonen fremstilles ved, at flamingoen først bliver neddelt til sin kuglestørrelse, og derefter overfladebehandles hver kugle med de samme mineraler, som findes i sand og grus. På dén måde kan flamingokuglerne binde sig tæt sammen med cementen og vandet, ligesom hvis de var grus. Og det skaber et stærkt, men samtidig lettere materiale, som kan bruges i gulve, og som nogle steder i verden har været brugt til at bygge broer og anlægge tagparkeringspladser”, siger Henrik Larsen.

Reducerer vand- og energiforbruget
Mere end 40 % af verdens befolkning er påvirket af vandmangel, og som landets største industrivaskeri arbejder vi målrettet på at rense og genbruge vores vaskevand. Siden 2004 har vores danske vaskerier halveret vandforbruget, og vores vaskeri i Holbæk har som mål at blive verdens første vaskeri, der kan vaske helt uden at forbruge drikkevand. Derfor lægger Henrik Larsen også vægt på, at flamingogulvet er produceret med et minimalt vandforbrug:

”Vi vender alle sten for at finde nye veje til at støtte op om FN’s verdensmål, så det er naturligvis vigtigt for os, at der bruges meget mindre vand til at fremstille et gulv i genbrugsflamingo end et i beton – og pga. det lave vandindhold revner flamingogulvet også mindre under optørringen. Samtidig er flamingo et effektivt isoleringsmateriale, som kan reducere vaskeriets varmeforbrug. Og på globalt plan kunne det gøre en stor miljøforskel, hvis flere nybyggerier blev anlagt med grus-, vand- og energibesparende gulve i genbrugsflamingo.”

Vores vaskeri i Holbæk har som vision at blive ”det drikkevandsløse vaskeri” i 2020 – og har allerede fået ”ja” til at koble sig på det lokale forsyningsselskabs regnvandsanlæg. Læs mere i artiklen her

Hvornår løber landets regioner cirka tør for grus?

  • Region Hovedstaden: 2027
  • Region Sjælland: 2032
  • Region Syddanmark: 2037
  • Region Midtjylland: 2050
  • Region Nordjylland: 2056

Kilde: DR / NIRAS

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der gør en målrettet indsats for miljøet og FN’s verdensmål? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com – vi svarer på din mail indenfor et døgn.

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.