10 september 2018

Berendsens CSR-indsats: Verdensmål nr. 12 – Ansvarligt forbrug og produktion

Som landets førende tekstilservicepartner har vi naturligvis en omfattende produktion – og efter vores mening er det noget, der forpligter. Derfor arbejder vi målrettet på at støtte op om FN’s verdensmål nr. 12 , der fokuserer på at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer.

Hos Berendsen arbejder vi ud fra en cirkulær forretningsmodel, hvor vi allerede i indkøbsfasen vælger holdbare tekstiler, der kan vaskes igen og igen uden at miste kvaliteten – og når tekstilerne ikke længere lever op til standarderne, gør vi vores bedste for at reparere dem eller give dem et nyt liv, så de bliver en del af værdikæden igen. Samtidig tilbyder vi svanemærkede vaskeprocesser, og vi optimerer konstant vores produktion for at minimere forbruget af naturens ressourcer.

  • 85 % af vores tekstiler er miljømærkede – og vi fokuserer på at indkøbe tekstiler fra leverandører, som samarbejder med BCI- eller Fairtrade-certificerede bomuldsbønder, der har mulighed for at opbygge en langsigtet miljøvenlig og økonomisk bæredygtig produktion
  • Hver måned måler vi WECO-tallene (Water, Electricity, Chemicals, Oil/gas) per kg vaskede tekstiler på alle vores vaskerier, så vi kan dokumentere sort-på-hvidt, at vi kontinuerligt reducerer forbruget – læs mere her
  • Vi sorterer vores affaldsfraktioner ud fra bl.a. Svanemærkets krav, så mest muligt kan genbruges. Vores vaskeri i Holbæk har fx en genanvendelsesprocent på 90 %, og over de næste 5 år er vores mål at opnå en stabil genanvendelsesprocent for vores landsdækkende vaskerier på over 80 %
Verdensmaal nr 12

Mange af vores kunder vælger at samarbejde med os, fordi vi konstant arbejder på at minimere vores forbrug af naturens ressourcer i hele forsyningskæden – og vi ved, at det er en forretningsmæssig og totaløkonomisk fordel for os, at vi hvert år sparer på vand, elektricitet, kemikalier og gas. Kravene i Svanemærket stiger jo konstant, og det sikrer, at vi kan udvikle os sammen med vores kunder”, siger Henrik Luxhøj, Adm. direktør i Berendsen Danmark.

Læs mere i vores CSR-rapport her

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Ved fortsat brug af denne hjemmeside, giver du dit samtykke om Berendsens brug af cookies. Se vores cookie-politik for en mere detaljeret beskrivelse om brugen af cookies