Gå til hovedindhold

HR

For os er det værdifuldt at fastholde ældre medarbejdere med alvorlig sygdom

Danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet, og landets "ældrebyrde" kaldes nu en "ældrestyrke". Men hvad gør danske arbejdspladser for at håndtere de alvorlige og længerevarende sygdomme, som naturlig følger med alderen? For os er det værdifuldt at fastholde kræftramte kollegaer – her har 66-årige Kim fået nye, innovative arbejdsopgaver, der skåner miljøet og hans krop efter sygdommen.

Flere ældre danskere er i arbejde – det stiller krav til virksomheders evne til at håndtere kræft
Fra 2004 til 2017 er gennemsnitsalderen for, hvornår danskerne stopper på arbejdsmarkedet, steget fra ca. 62 til 65 år. At flere ældre står op om morgenen for at trække i arbejdstøjet, har fået arbejdsstyrken til at vokse med 87.000 personer i en tid, hvor landets virksomheder har akut brug for flere hænder. Men hver 3. dansker får kræft, og risikoen for at blive ramt af sygdommen stiger drastisk med alderen – så de mange ældre medarbejdere skaber samtidig et større behov for, at landets virksomheder kan støtte og fastholde deres værdifulde kollegaer under og efter sygdommen. Da 66-årige Kim gik igennem et langvarigt tarmkræftforløb, var det en stor drivkraft for ham at vide, at vi stod klar med åbne arme for at få ham tilbage på arbejdspladsen:

"Under min sygdom fik jeg en støtte fra mine kollegaer på gulvet og hele vejen op til ledelsen, som gjorde, at jeg kæmpede for at vende tilbage. Jeg får næsten tårer i øjnene, når jeg taler om, hvordan de ringede og spurgte til mig, mens jeg lå på hospitalet – og hvordan jeg blev mødt af smil og kram, når jeg besøgte dem på vaskeriet, mens jeg var sygemeldt. Det reddede hele min dag! Jeg skulle aldrig spekulere på, om jeg blev fyret… Jeg vidste, døren stod åben, og at jeg kunne vende tilbage til et job, hvor jeg ville gøre en enorm forskel for miljøet, kunderne og forretningen."

Meningsfulde deltidsopgaver fastholder Kim i jobbet
72 % af danskere er i job igen 4 år efter deres kræftdiagnose – men en ny EU-rapport peger på, at perioder med sygemeldinger og øget risiko for at falde ud ad arbejdsmarkedet er typisk efter et kræftforløb. At medarbejderne får en fleksibel arbejdstid er ifølge EU-rapporten en effektiv vej til at hjælpe dem tilbage til jobbet. Men for at Kim kunne vende tilbage til sit arbejde måtte vi tænke innovativt og tilpasse mere end arbejdstiden.

"Kim var teamleder på vores lager, men efter sygdommen måtte vi begge erkende, at det ville være for fysisk hårdt for ham at fortsætte i det job. Sammen fandt vi på, at Kim kunne arbejde deltid med at renovere de sæbe-, desinfektions- og papirdispensere, som vi udlejer og servicerer for vores kunder. Dét giver Kim et meningsfuldt job – for dispenserne er lavet af plastik, og når vi renser dem, udskifter dele og pudser ydersiderne op, kan vi genbruge 90-95 % af materialet. Kim skal kun skifte reservedelene, så får dispenserne et helt nyt liv – og vi sparer naturen for en masse plastaffald", siger Ole Riisgaard, afdelingschef hos Berendsen-vaskeriet i Karlslunde.

På nogle Berendsen-vaskerier er ca. 98 % af produktionsmedarbejderne udlændinge, og de får danskundervisning med fuld løn i arbejdstiden. For os er det en investering, der skaber dedikerede medarbejdere – Læs mere her

I april fejrede raskmeldte Kim 40-års jubilæum
Vaskeriarbejde er hårdt for kroppen, og risikoen for nedslidning er stor – men vores Kronesmiley-certificerede vaskerier passer godt på medarbejderne. I 2018 har vi sænket ulykkesfrekvensen med 44 % i forhold til året før, og vi gør en stor indsats for at højne trivslen. Det er én af årsagerne til, at vores medarbejdere i gennemsnit er ansat 8 år, og at mange ligesom Kim har arbejdet hos os det meste af livet.

"I april fejrede vi 40-års jubilæum for Kim, og dén dag glædede vi os til! Vi investerer meget i at fastholde alle vores ansatte, også når de bliver ældre og får sygdomme – der er jo et menneske med følelser bag hver kollega, og det er vores sociale ansvar at behandle dem med den største respekt. Men vores loyale medarbejdere er også en kæmpe værdi for vores forretning, og de er alle investeringer værd. Sammen med en fleksjobansat har Kim f.eks. renoveret 6.388 dispensere på under 10 måneder som deltidsansat, og det er en stor fordel, at vi nu kan servicere vores kunder hurtigere med mere miljøvenlige dispensere, der er så gode som nye ", siger Ole Riisgaard.

Vi vasker årligt over 20.000 stykker linned som støtte til Ronald McDonald Hus, hvor familier kan bo, mens deres barn er indlagt på Rigshospitalet med kræft eller andre alvorlige sygdomme. Læs mere her

Flere ældre danskere er i arbejde end gennemsnittet for EU:

  • I 3. kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 %
  • I EU som helhed er kun 10,3 % af de 65-74-årige i beskæftigelse
  • Estland har EU's højeste beskæftigelsesfrekvens på 27,3 % for 65-74-årige

Kilde: Danmarks Statistik

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der tager et stort ansvar for medarbejderne, miljøet og FN's verdensmål? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com – vi svarer på din mail indenfor et døgn.
 

Efter sygdom

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.