Gå til hovedindhold

Måtteservice

MasterMat mindsker oliespild hos virksomheder

Oliespild og lækager fra maskiner er en del af hverdagen på værksteder og hos produktionsvirksomheder. Mange virksomheder bruger grus eller engangsprodukter til at tørre op med. Det sviner og giver ekstra omkostninger til rengøring og bortskaffelse, som er dyrt på grund af det farlige olieaffald. Alt det kan MasterMats hjælpe jer med.

RTE - MasterMat

Miljøvenlig oliemåtte mindsker jeres oprydning og affaldshåndtering
Hos automekanikere spildes der hver dag olie, og i produktionsvirksomheder er der oliespild ved lækager fra maskiner, reparationer eller som en del af produktionsprocessen. Problemet er det samme: det sviner, og det er farligt for medarbejdere, som nemt kan glide i olien, hvis det ikke bliver tørret op med det samme.

På mange værksteder bruges grus eller engangsprodukter til at absorbere den spildte olie. Gruset er besværligt at rydde op og bliver nemt trukket med rundt i hele værkstedet og i værste fald også i kundernes biler, mens engangsprodukterne belaster miljøet unødigt. Samtidig er bortskaffelsen af både grus, engangsprodukter og papir ofte dyrt og besværligt. Derfor er Berendsens MasterMats et godt alternativ. De er både mere anvendelige, holder området rent og er miljørigtige, da affaldsresterne udvindes og op til 94 % genbruges.

Måtten kan opsuge oliemængder på 10 gange sin egen vægt 
MasterMats bruges, hvor der spildes olie. Måtten suger fra begge sider og kan derfor både bruges, når skaden er sket, og hvis man forudser et oliespild. Med en absorberingsevne på 10 gange sin egen vægt, kan en måtte på 60x90 cm suge ca. fem liter olie – hvilket er markant mere end almindelige engangsmåtter. Samtidig er der intet behov for yderligere oprydning og rengøring, som der er ved eksempelvis grus, der skal fejes sammen, skovles op og smides ud. Måtterne smides bare til vask i de dertilhørende beholdere, der på grund af lufttætheden også nedsætter brandrisikoen, indtil de bliver afhentet af Berendsen.

Genbrug af affaldsmaterialer og miljørigtig vask
En anden fordel ved MasterMats er, at alt olieaffaldet, som er absorberet i måtten, ikke går til spilde og ikke skal afskaffes. Med en Berendsen MasterMat-løsning bliver de brugte måtter afhentet hver 4. eller 8. uge eller efter aftale, samtidig bliver rene måtter leveret. De brugte måtter bliver kørt til et specialvaskeri, hvor alt affald udvindes – op til 94 % af materialerne i måtterne bliver genbrugt, og de sidste seks procent afskaffes forsvarligt.

Olien bliver bl.a. genbrugt til at genopvarme vaskevandet på vaskeriet, mens metalspåner og jern bliver samlet og videredistribueret til andre produktionsvirksomheder. De sidste brugbare rester bliver genbrugt i beton- og asfaltproduktion. Så i stedet for at afskaffe brugt grus eller engangsmåtter med en masse genanvendelige materialer i, bliver stort set alle resterne brugt til noget fornuftigt – til gavn for miljøet. Samtidig sparer virksomheden udgifter til dyrt ’farligt affald’, som olieresterne er klassificeret som.

Ressourceforbrug optimeres
MasterMats er også en nemmere løsning for virksomhederne. Når en virksomhed bruger grus eller engangsmateriale, står de selv for alle led i håndteringen – indkøb, bestilling, modtagelse, lagerføring og opsættelse samt miljørigtig bortskaffelse og udarbejdelse af et eventuelt grønt regnskab.

Med MasterMats fra Berendsen er der intet ekstraarbejde eller skjulte og variable udgifter ved bortskaffelsen af det farlige affald. Og virksomheden får også en årlig miljørapport til brug i det grønne regnskab eller dokumentation til myndighederne, hvilket kræves af mange produktionsvirksomheder.

MasterMats kan altså på én gang mindske jeres miljøpåvirkning, sænke jeres tidsforbrug og udgifter til rengøring og bortskaffelse efter oliespild – og give jer mere tid til jeres kerneforretning. MasterMats fås i fem størrelser og kan suppleres med både genanvendelige miljøklude eller de bevægelige ’slanger’, som både kan formes efter behov eller trækkes udenom rør eller ledninger, hvor der tit er lækager.

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.