Gå til hovedindhold

CSR

Udsatte i Aarhus bliver klædt på af os til at gå i kamp mod affaldet

Ikke kun til vands – men også til lands – sejler Danmark i plast og forurenende affald, som vi smider fra os i byer og naturen. Men i Aarhus får de udsatte borgere nu betaling for at indsamle skraldet – og med en ny donation af kasseret Berendsen-tøj bliver alle de udsatte klædt varmt og professionelt på til at løse opgaven året rundt.

RTE - Littergo

Affaldsmængder slår rekord i Danmarks største byer
9 ud af 10 danskere synes, det er meget forkert at smide affald fra sig i naturen eller på gaden – alligevel hober skraldet sig op i landets grønne områder og storbyer. Københavnerne smider nu mere affald på gaden end i skraldespandene – og i Aarhus, som er dén af landets 10 største kommuner, hvor afstanden er længst mellem skraldespandene, er byens affaldsmængde steget fra 79 tons i sommerperioden 2017 til over 100 tons i 2018. Og størstedelen af det henkastede, herreløse affald er svært nedbrydelige plastprodukter, som kan være til fare for naturens dyr og udlede mikroplast, der forurener drikkevandet. For to år siden stiftede Claus Pape den socialøkonomiske virksomhed LitterGo, der bl.a. engagerer lokalområders borgere i at indsamle affald – og efter de første succesprojekter i Aarhus har Claus Pape vakt så bred opmærksomhed, at han sidste år blev inviteret til at holde foredrag ved Kommunernes Landsforenings årsmøde.

”Jeg har talt med tusindvis af danskere om frivillig affaldsindsamling – og selvom 95 % siger, at det er et rigtig godt projekt, så er det kun nørderne som mig, der faktisk gør det. Men vi burde alle tage en affaldstang med på vores daglige gåture, for der kommer jo nyt skrald til hver dag – og hvis vi skal holde landet rent, er det ikke nok med den affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening afholder én gang årligt. Hos LitterGo finder vi de steder, hvor skraldet samles, og hvor vinden og vandet bærer det hen – og her flyder Danmark i voldsomme mængder affald”, siger Claus Pape, Stifter af LitterGo.

Udsatte betales for at samle skrald – og vi har doneret arbejdstøjet
På et tidspunkt fik Claus Pape den idé at rekruttere udsatte borgere til affaldsindsamlingerne, og i efteråret fik de udsatte deres første opgaver på en 2-kilometers rute i Aarhus med byggepladser og offentlige stier, hvor det flyder med bl.a. plastfolie, fastfood-emballage, flamingo og cigaretskod. Hver af de udsatte får en betaling på 100 kr. i timen fra Aarhus Kommune og en entreprenørvirksomhed, som ligger på ruten – og nu har vi også doneret vores kasserede arbejdstøj til det miljøvenlige og sociale projekt, så de udsatte kan blive godt klædt på til at samle affald i alle årets fire årstider.

”Mange af de udsatte er unge med forskellige misbrug og udfordringer, som gør, at de er endt på kontanthjælp. Men de er ansvarlige, og sidste fredag indsamlede de 1.124 stykker nyt affald på den 2-kilometers rute, som de havde gået ugen før. Med det professionelle arbejdstøj fra Berendsen er de sikret bedre arbejdsforhold, og de kan beskytte deres eget tøj, når de indimellem kravler i buskadset. Og jeg er sikker på, at tøjet vil betyde, at de identificerer sig mere med at være miljøarbejdere, som er meget vigtigt for dem. Samtidig er det et stort plus, at det er kasseret tøj, som nu gør en forskel i stedet for at blive smidt ud – det er vigtigt, at virksomheder tænker i de baner, så vi ikke drukner i affald”, siger Claus Pape.

Vi har doneret mere end 2.000 stykker kasseret termotøj til landets Hus Forbi-sælgere, så de kan holde sig varme under gadesalget. Læs mere i artiklen her

Tøjdonationer fremmer FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling
Sortimentet af kasseret tøj, som vi donerer til alle de udsatte affaldsindsamlere, indeholder både jakker, poloer og bukser i den højeste kvalitet – og vi står for at forsyne tøjet med professionelle LitterGo-logoer.At donere vores kasserede tekstiler væk til godgørende formål er en del af vores målrettede indsats for FN’s verdensmål nr. 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og nr. 17 (Partnerskab for handling).

”Vi stræber efter at give vores tekstiler det længst mulige liv for at reducere vores forbrug og affald. Så vi er rigtig glade for, at vi ved at støtte projektet i Aarhus på én gang kan spare miljøet for, at vi kasserer tekstilerne – og hjælpe med at klæde indsamlerne fra LitterGo på til at fjerne alt det plast og affald, som er endt i den danske natur. Samtidig betyder det meget for os, at vi giver en håndsrækning til de udsatte affaldsindsamlere, som nu kan tjene lidt ekstra og opleve, at de bidrager til miljøet og samfundet. Vi ved fra vores samarbejde med I Tråd Med Verden, at overskuelige og meningsfulde opgaver er en god vej til at hjælpe udsatte ind på arbejdsmarkedet”, siger Henrik Luxhøj, Administrerende direktør hos Berendsen Danmark.

I 2018 underskrev vi en samarbejdsaftale med den socialøkonomiske virksomhed I Tråd Med Verden, hvor udsatte kvinder syr genbrugstasker ud af vores kasserede arbejdstøj. Læs mere i artiklen her

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der gør en målrettet indsats for miljøet og udsatte mennesker? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com – vi svarer på din mail indenfor et døgn.

Fakta: Så lang tid tager det naturen at nedbryde henkastet affald

  • Plastposer og -flasker: Op til 500 år
  • Metalkapsler: Op til 100 år
  • Tyggegummi: Op til 5 år
  • Cigaretskod: 1-5 år
  • Flasker og glas: Op til 1.000.000 år
  • Ispinde: Op til 10 år
  • Æbleskrog: 2 uger

Kilde: Hold Danmark Rent

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.