Gå til hovedindhold

HR

Voksne med udviklingshæmning prøver kræfter med arbejdslivet hos os

Mange af landets udsatte vil gerne være en del af arbejdsmarkedet, og hos os får de en hjælpende hånd. Her er voksne med psykisk og fysisk udviklingshæmning fra Køge Kommunes ITC (Industrielt træningscenter) i 3-måneders praktikforløb – og det er til glæde og gavn for alle parter.

Arbejdshjælp og samarbejde

For voksne med udviklingshæmning betyder det menneskelige samarbejde tit mere end arbejdsopgaverne
I Danmark er der omkring 50.000 personer med udviklingshæmning ifølge Statens Institut for Folkesundhed. Selvom mange af dem i voksenalderen ønsker sig en plads på arbejdsmarkedet, ender en del i dag på førtidspension. Men hos Køge Kommunes ITC kan 18-65-årige med psykisk og fysisk udviklingshæmning bl.a. arbejde på stedets grønne områder, køkken, café og produktionsværksted, hvor personalet omsorgsfuldt støtter dem i at udvikle deres personlige og faglige kompetencer. Køges ITC har også lavet aftaler med lokale virksomheder, der tilbyder erhvervspraktik til de voksne med psykisk og fysisk udviklingshæmning. Vores afdeling i Ishøj er et af de steder, hvor de på skift er i praktik hos en chauffør 12 timer om ugen, 3 måneder ad gangen. 

"Hos ITC tager vi imod de udviklingshæmmede med åbne arme, så de alle får en god oplevelse og opbygger en tro på sig selv. For mange udviklingshæmmede er det ikke selve arbejdsopgaverne, der er det vigtigste. Det betyder mere, at de har en tryg menneskelig relation, og at de føler sig værdsat og accepteret som dem, de nu engang er – både hos os og på deres praktikpladser. Berendsen har fra starten vist, at de tager vores samarbejde utroligt seriøst. De har taget virkelig godt imod os, og de har et menneskesyn, hvor jeg bare tænker: "Hold da op – dén type virksomheder hænger ikke på træerne", siger Karsten Dalgaard Pedersen, Jobkonsulent hos ITC Værksted.

På Hans Knudsen Instituttet er unge med psykiske udfordringer ved at sy kasserede Berendsen-duge om til puder og tæpper – med det mål at få dem solgt i en eksklusiv designbutik. Læs mere i artiklen her

Holger Emil fra ITC udskifter måtter for vores kunder 
Lige nu er det Holger Emil fra ITC, der er i erhvervspraktik hos os, og han hjælper vores chauffør Allan Molz med at udskifte de måtter, som vi udlejer og vasker for landets kommuner og virksomheder. Det fungerer så godt for alle parter, at vi nu har forlænget Holger Emils praktikperiode udover de 3 måneder.

"Berendsen er alletiders, og jeg synes, det er et rigtig hyggeligt arbejde. Jeg kommer ud og ser en masse nye ting, og de har taget min oplæring stille og roligt – i starten tog jeg de mindste måtter sammen med Allan, men nu får jeg også lov til at bære de helt store måtter ind til kunderne. Jeg kan sagtens mærke, at Allan er rigtig glad for min hjælp… Nu skal han jo heller ikke føle sig så ensom på sine køreture", siger Holger Emil, erhvervspraktikant fra ITC.

Vores Holbæk-afdeling tilbyder praktik til unge med psykiske diagnoser som ADHD. Stefan Laursen var den første, der blev en del af praktikprogrammet – og i dag løser han et job med stort ansvar. Læs mere her

Letter det tunge arbejde for vores chauffør
For os er det en grundlæggende værdi at være en menneskeligt rummelig arbejdsplads, der hjælper Danmarks udsatte med at bygge bro til arbejdsmarkedet. Hele 7 af vores vaskerier er virksomhedscentre, som samarbejder tæt med landets kommuner om at hjælpe især langtidsledige i job. Hos os får udsatte den støtte og opbakning, de behøver for at trives og løse deres opgaver. Som vores chauffør Allan Molz fortæller, er ITC-praktikanterne for ham en uvurderlig hjælp:

"Jeg henter og afleverer Holger Emil på hans hjemmeadresse 2 dage om ugen – og jeg glæder mig hver eneste gang! Vi har hygget os fra dag 1, og jeg mærker slet ikke, at Holger Emil er udviklingshæmmet. Han har fuldstændigt styr på sine opgaver, og for mig er han en kæmpe hjælp. Jeg er 54 år, og jeg kan godt mærke i ryggen, at jeg har haft jobs med tunge løft i 20 år – men når Holger Emil er med på turene, har jeg langt mere overskud og energi efter jobbet. Så ITC-ordningen kan forhåbentlig også betyde, at jeg kan holde til mit arbejde længere".

Læs også artiklen om Farshad Zarandi, der kom til Danmark med kun 6.000 kr. i lommen, fik et fleksibelt job som Vaskemester hos os under sin uddannelse – og i dag er blevet 2. Styrmand hos Maersk.

Om ITC i Køge Kommune:

  • ITC er et beskyttet værested for borgere med psykisk udviklingshæmning eller erhvervet hjerneskade
  • ITC i Køge er et beskæftigelsestilbud for ca. 52 personer og et aktivitets- og samværstilbud for ca. 48 personer
  • Tilbuddet er oprettet efter §103 og 104 i Lov om social service

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der har et målrettet fokus på CSR? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com – vi svarer på din mail indenfor et døgn.
 

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.