Gå til hovedindhold

Industrien

Hvad skal du være opmærksom på når du vælger arbejdstøj til fødevareindustrien?

Vil du have overblik over, hvad der skal til, for at jeres arbejdstøj lever op til standarderne indenfor fødevareindustrien? Vores HACCP-Kvalitetsleder, Lisbeth Linde har samlet sine vigtigste anbefalinger i artiklen her.

RTE - Fødevarestandarder

For at holde forbrugerne beskyttede og mindske risikoen for kontaminering skal alle virksomheder i fødevareindustrien følge en række lovkrav og standarder indenfor fødevaresikkerhed. Disse standarder skal følges i alle led af forsyningskæden – og det betyder, at fødevarevirksomheder også er nødt til at sikre, at alle deres leverandører lever op til de aktuelle standarder og får regelmæssige auditeringer.

Hvilket tøj medarbejderne har på, mens de håndterer fødevarerne, er helt afgørende for, at I kan opnå et rent og sikkert produktionsmiljø. Men de mange forskellige krav og anbefalinger kan tit virke forvirrende og gøre det svært at vide præcis, hvordan I sikrer, at jeres arbejdstøj lever op til fødevarestandarderne.

Samtidig er de generelle standarder som IFS og HACCP ikke særligt specifikke, når det gælder kravene til arbejdstøj. De bruger tit ukonkrete formuleringer som: ”Arbejdstøj udformet på måde, der er egnet til brug i fødevareindustrien” (HACCP) og: ”Medarbejdere, der håndterer fødevarer (…) skal være iført passende tøj” (IFS).

Food standarder
Flere internationale virksomheder, der sælger fødevarer til mange forskellige detailhandlere, skal også leve op til forskellige detail-specifikke krav og standarder til leverandørerne – f.eks. Tesco’s TFMS (Food Manufacturing Standard).
Hos Berendsen vil vi gerne hjælpe din virksomhed med at effektivisere jeres indsats indenfor fødevaresikkerhed og arbejdstøj – og samtidig leve op til de mange forskellige standarder og krav. Derfor har vi fået vores HACCP-Kvalitetsleder, Lisbeth Linde til at samle en række anbefalinger, der er baseret på den tyske DIN10524-standard, som vi arbejder ud fra hos Berendsen:

Risikoniveau
Først skal I vurdere jeres risikoniveau i produktionen. Det er afgørende, for jo højere jeres risikoniveau er, jo mere stringente er kravene til jeres arbejdstøj. Når I skal vurdere jeres korrekte, aktuelle hygiejnerisikoniveau, er I nødt til at se på alle relevante faktorer som f.eks. hvor letfordærvelige jeres produkter og ingredienser er, hvordan jeres produktionssystemer og -processer fungerer og hvilken type slutforbrugere, I har.

Maksimal risiko

  • Håndtering af uemballerede og meget letfordærvelige fødevarer, der er klar til indtagelse
  • I skal sikre det højeste niveau af hygiejnisk beskyttelse, da fødevarerne ikke er teknologisk stabiliserede, og der er risiko for, at mikroorganisme(også patogener) kan sprede sig
  • Typiske produkter er: friske salater, smørepålægog andre uemballerede fødevarer

Høj risiko

  • Håndtering af uemballerede, fordærvelige fødevarer eller ingredienser, der sommetider kan være teknologisk forarbejdede
  • Tøjets beskyttelsesfunktion skal være høj, især hvis fødevarerne ikke bliver yderligere forarbejdet, og mikroorganismer kan sprede sig i eller på fødevarerne
  • Råt kød er et typisk eksempel på et Høj risiko-produkt

Lav risiko

  • Håndtering af ikke-letfordærvelige fødevarer eller ingredienser
  • Tøjets beskyttelsesfunktion er simpel, hvis emballagen giver tilstrækkelig beskyttelse til produktet, eller hvis produktet skal forarbejdes af producenten eller kunden på et senere stadie
  • Typiske produkter på dette risikoniveau er: kartoffelchips og kaffe

Krav til tøjets design
Når I har fundet frem til jeres risikoniveau, skal I overveje hvilke designkrav, jeres arbejdstøj skal leve op til, for at I kan opfylde de forskellige lovkrav og standarder. Nogle af disse krav gælder for alle tre risikoniveauer, mens andre kun gælder for enkelte niveauer:

Stoffet skal være hvidt eller i en lys farve
Hvidt eller meget lyst arbejdstøj gør det lettere at se, om uniformen er ren, eller der er spildt på den – og det er et krav, som jeres arbejdstøj skal opfylde for at leve op til fødevare-standarderne.

Undgå udvendige lommer
I bør undgå udvendige lommer, hvis jeres virksomhed hører til risikoniveau 2 (højt) eller risikoniveau 3 (maksimalt). For virksomheder på risikoniveau 3 er det anbefalet helt at undgå lommer, mens virksomheder på risikoniveau 2 godt kan bruge arbejdstøj, der er forsynet med indvendige lommer under bæltestedet, som kan lukkes. Virksomheder på risikoniveau 1 (lavt) kan godt have lommer i arbejdstøjet, men de skal kunne lukkes med en flap.

Lange ærmer er anbefalet
På alle risikoniveauer gælder det, at sortimentet af arbejdstøj bør omfatte uniformer med lange ærmer, som skal bæres for at beskytte fødevarerne mod medarbejderne. Ærmernes vidde bør være justerbar.

Tunikaer og jakker skal dække buksernes sidelommer
Kitler og jakker skal bæres lukkede og være lange nok til at dække sidelommerne på bukserne.

Metalhægter er anbefalet – og de skal være tildækkede
Alle hægter skal være tildækkede og lavet af metal, så de kan spores.

Logoer og emblemer skal være fastgjort permanent
Nogle virksomheder har brug for, at deres logo bliver vist på arbejdstøjet – og i de tilfælde det
vigtigt, at logerne bliver fastgjort permanent. Derfor skal de sys eller broderes direkte på tøjet. Det betyder også, at overførte logoer ikke er tilladt, da de kan skalle af med tiden. Standarderne kræver også, at logoerne skal være af så høj kvalitet, at de kan holde i al tøjets levetid.

Hvis I følger disse anbefalinger, vil jeres arbejdstøj leve op til DIN10524-standarden – og det sikrer, at tøjet samtidig opfylder alle de nødvendige krav til arbejdstøj i fødevarestandarder som IFS, Tesco, HACCP, BRC og ISO22000.

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.