Gå til hovedindhold

CSR

Nu har Daka Denmark A/S fået en samlet, hygiejnisk og miljørigtig tøjløsning

Med fokus på bæredygtig genanvendelse fremstiller Daka Denmark biodiesel og kvalitetsingredienser til bl.a. fødevarer, dyrefoder og gødning ud af organisk affald og animalske biprodukter. For at opretholde et højt hygiejnisk niveau i produktionen og styrke deres miljørigtige profil har Daka Denmark valgt at leje alt deres arbejdstøj hos Berendsen, som også tager hånd om at vaske, reparere og levere tøjet rettidigt til medarbejderne.

Daka DK

Et strategisk samarbejde, hvor alt er samlet hos  én leverandør
Daka Denmark har stort fokus på at skabe lang­sigtet samarbejde med et mindre udvalg af faste leverandører, som bedst opfylder virksomhedens behov – og det var også afgørende for deres valg om at samarbejde med Berendsen. Rikke Krogh,  der er Strategic Procurement Specialist hos Daka Denmark, forklarer:

”Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med  Berendsen i mange år, og for fire år siden valgte vi at samle hele vores løsning med leje, vask og levering af både arbejdstøj og måtter hos Berendsen. Det er en del af Dakas Indkøbsstrategi, at vi konsoliderer vores leverandører, så vi kan spare ressourcer ved at samle alt hos så få leverandører som muligt. Og Berendsen var dén af vores leve-randører, der samlet set bedst kunne opfylde alle vores fabrikkers forskelligartede krav med bl.a. et bredt udvalg af arbejdstøj og måtter i høj kvalitet og en service, der bare fungerer i hverdagen. Det har helt klart sparet os for meget tid, at vi nu har samlet alt hos Berendsen – både den administrationstid, vi før brugte på at koordinere med forskellige leverandører i hverdagen, og når vi f.eks. holder årlige statusmøder med Berendsen, hvor de altid sørger for at samle vores faste kontaktpersoner fra både arbejdstøj- og måttedivisionen”.

Høje hygiejnekrav til bl.a. fødevare- og  foderproduktion
Daka Denmark fremstiller bl.a. blodplasmaproteiner til både fødevarer og dyrefoder – og deres store fokus på at opretholde en hygiejnisk produktion er også én af årsagerne til, at de har valgt Berendsen som samarbejdspartner.

”Mange af vores plasmaprodukter bliver fremstillet i lukkede kredsløb, så vores medarbejdere kommer ikke i direkte kontakt med dem. Men af hensyn til vores kunder har vi alligevel sat høje krav til os selv for at sikre, at der aldrig er skidt eller bakterier fra vores arbejdstøj, som kan ende i produktionen – bl.a. er vi GMP-certificerede, så vores vask af tøjet skal foregå ved et vaskeri, som opfylder specifikke vaskekrav. Vi samarbejder bl.a. med Berendsen, fordi vi ved, at de lever op til alle GMP-kravene om brug af bestemte vaskemidler – og fordi det giver os en højere hygiejnestandard, når Berendsen tager hånd om at vaske alt vores arbejdstøj korrekt, så tøjet altid er så rent og hygiejnisk, som det bør være i en produktion som vores”, siger Rikke Krogh.

Fælles om en miljøansvarlig virksomhedsprofil
Alle Daka Denmark’s produkter bliver fremstillet af genanvendte animalske biprodukter og organisk affald – og en virksomhed med en så ansvarlig miljøprofil stiller naturligvis også høje miljøkrav til deres leverandører. Derfor er det vigtigt for Rikke Krogh, at alle Berendsens vaskerier er svanemærke­de og har minimeret deres miljøpåvirkning:

”Hele Dakas virksomhedsgrundlag er at genanvende naturens ressourcer, så vi ser selvfølgelig altid på hvor miljøvenlige, vores leverandørers løsninger er. Vi har en grøn virksomhedsprofil, så vi vil kun associeres og samarbejde med virksomheder, der udviser et seriøst miljøansvar. Derfor har det naturligvis en stor betydning for os, at Berendsen har så høje standarder på miljøområdet.”

Tilfredshed med samarbejdet på tværs af lokationer
Et langsigtet leverandørforhold er der naturligvis kun grobund for, hvis alle i virksomheden synes, at rådgivningen og samarbejdet fungerer i hverdagen – og ud fra Rikke Kroghs vurdering er der en bred tilfredshed med Berendsen:

”Vi er yderst tilfredse med den rådgivning og service, vi får fra vores faste kontaktpersoner i både arbejdstøj- og måttedivisionen. Berendsen har jo erfaring indenfor rigtig mange brancher, så de kunne guide os til at sammensætte det helt rigtige sortiment af sæsonafstemt og komfortabelt arbejdstøj til alle vores forskellige typer af med-arbejdere og arbejdsopgaver. Hvis vi har en udfordring i hverdagen, reagerer Berendsen med det samme – ligesom de er gode til selv at opsøge vores lokationer for at følge op på, at alt fungerer, som det skal. Jeg har været rundt og spørge vores forskellige lokationer om deres vurdering af samarbejdet, og der er generelt tilfredshed.”

Fakta om Daka Denmark A/S:

  • Daka Denmark er en del af den internationale, markedsførende SARIA-­koncern
  • Virksomheden producerer andengenerations­biodiesel og kvalitetsingredienser til fødevarer, dyrefoder, akvakultur, industriel anvendelse, energisektoren og landbruget
  • Daka Denmark tilbyder også services til land­brugssektoren og fødevareindustrien som f.eks. afhentning af døde dyr og madaffald til genanvendelse

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.