Gå til hovedindhold

CSR

Berendsens nye, bæredygtige vaskeposer er syet af kvinder fra I Tråd Med Verden

Hos Berendsen stræber vi hele tiden efter at finde på innovative idéer, som kan forlænge levetiden på vores tekstiler og minimere vores affald og miljøpåvirkning. Vores nye vaskeposer er designet af kasseret arbejdstøj fra Berendsen, som bliver omsyet hos den socialøkonomiske virksomhed, I Tråd Med Verden (ITMV), der hjælper udsatte kvinder med at få foden ind på arbejdsmarkedet.

ITMV

Nyskabende tekstilprojekt hjælper kvinder i gang på arbejdsmarkedet
En Børsen-undersøgelse viser, at 86,5 % af Danmarks nytilkomne flygtninge vil tage et arbejde i morgen, hvis de fik tilbudt et job – og I Tråd Med Verden (ITMV) blev oprindeligt startet som et integrationsprojekt. Men i 2018 har ITMV dannet partnerskab med Jobcenter Gladsaxe og Boligforeningen 3B for at skabe kreative sy-værksteder, hvor både udsatte danske og etniske kvinder kan komme i praktik- og afklaringsforløb, der hjælper dem med at finde vej ind på arbejdsmarkedet. Dét projekt har fået helt nye perspektiver, nu hvor vi hos Berendsen i august 2018 har underskrevet en samarbejdsaftale med virksomheden.

”Det er et usædvanligt stort erhvervssamarbejde for os – vi skal sy hundredvis af tasker for Berendsen, og den opgave sætter vi alt ind på at løse! Projektet åbner døre til arbejdsmarkedet og gør en kæmpe forskel for kvinderne på sy-værkstedet, der har f.eks. angst, depression, stress eller sygdomme, som gør det svært for dem at passe et normalt job. På sy-værkstedet får de ro til at tænke kreativt, fordybe sig i håndarbejdet, lære nyt og finde deres egne ressourcer – så de får succesoplevelser, selvværd og på sigt kompetencer til at fungere i et arbejde”, siger Martha Nina Ozmec, Daglig leder hos ITMV.

Udsatte kvinder syr vaskeposer og tasker af kasseret arbejdstøj
Som landets førende industrivaskeri var det naturligt for os hos Berendsen at få idéen til, at taskesortimentet skulle indeholde nye og bæredygtigt designede vaskeposer. Både tasker og de nye vaskeposer skal sys af kasseret arbejdstøj fra Berendsen, og projektets miljøaspekt er ifølge Martha Nina Ozmec en stærk drivkraft og inspiration for de udsatte kvinder:

”Hele tanken om at genanvende Berendsens kasserede tekstiler til at skabe noget nyt er så meningsfuldt for værkstedets kvinder, at de har engageret sig i projektet i en grad, som jeg aldrig før har oplevet. For dem er Berendsen-projektet meget mere end en sy-opgave – de har været med lige fra idéudviklingen om, hvordan vi kunne anvende det kasserede arbejdstøj til at designe flotte vaskeposer og tasker, og de har taget et kæmpe ejerskab på opgaven. Den har skabt en rigtig god energi på værkstedet, og det er samtidig meget motiverende at opleve den store anerkendelse, som Berendsen viser overfor kvindernes arbejde med tekstilerne”.

Stor opbakning fra Jobcenter Gladsaxe
Michael Munksgaard Larsen er Virksomhedskonsulent i Gladsaxe Kommunes Jobcenter og ansvarlig for at visitere kommunens borgere med fysiske og psykiske vanskeligheder til praktik- og afklaringsforløb hos bl.a. ITMV. Han har store forventninger til samarbejdet med Berendsen:

”Tanken om at skabe socialøkonomiske virksomheder, som giver noget igen til lokalsamfundet, er jeg fuldstændigt vild med. Vi kan se, at I Tråd Med Verden-projektet er guld værd for de borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet – og med det nye Berendsen-samarbejde går det hele op i en højere enhed. Her har man fundet en glimrende løsning, hvor værdiløse, kasserede tekstiler igen får en værdi – og samtidig skaber det meningsfulde arbejdsopgaver for borgerne, samtidig med at det understøtter Gladsaxe Kommunes indsats for FN’s verdensmål”.

Værdifuldt for virksomheder at investere i miljøet og udsatte borgere 
Hos Berendsen arbejder vi også integreret med FN’s verdensmål. Siden 2004 har vores landsdækkende industrivaskerier halveret vandforbruget, og vi samarbejder med jobcentrene om at tilbyde praktikforløb på vores vaskerier, som hjælper bl.a. psykisk syge, langtidsledige og flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Derfor er det ifølge Henrik Luxhøj, der er Administrerende direktør hos Berendsen Danmark, helt naturligt, at vi nu har involveret os i ITMV-projektet:

”CSR er en del af Berendsens DNA, og vi gør en målrettet indsats for at bidrage til miljøet og borgerne i vores lokalområder. Vores vaskerier har mange dygtige medarbejdere, som kommer fra kanten af arbejdsmarkedet og er en værdifuld arbejdskraft for vores virksomhed. Hvis det viser sig, at nogle af kvinderne fra ITMV-værkstedet har de rette ressourcer, kan de forhåbentlig få et job på vores vaskerier eller systuer på sigt. Men lige nu er det en stor glæde for os, at vores nye taske-samarbejde giver ITMV en indtjening og hjælper Gladsaxes udsatte kvinder med at blive jobparate”.

Faktaboks:
Fakta om I Tråd Med Verden:

  • I 2010 startede Københavns Erhvervsakademi og Dansk Røde Kors et samarbejde om integrationsprojektet I Tråd Med Verden (ITMV)
  • I dag er ITMV en socialøkonomisk virksomhed, der bl.a. beskæftiger udsatte kvinder
  • I 2018 har ITMV dannet partnerskab med Jobcenter Gladsaxe og Boligforeningen 3B for at skabe sy-værksteder med meningsfulde praktik- og afklaringsforløb for udsatte kvinder i Gladsaxe
     

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.