Gå til hovedindhold

Strategi og organisation

Berendsen styrker dansk ledelse efter salg til fransk koncern

Den 12. september 2017 blev Berendsen erhvervet af franske Elis – og nu er retningen for den danske del af forretningen lagt med udnævnelsen af den nye direktion for Berendsen Danmark

styrker ledelse

Det er et hold af yngre ledere med stor relevant brancheerfaring, en gennemsnitsalder på 42 år og 33 % kvinder. Sammen kommer de til at stå i spidsen for den danske afdeling af Berendsen, som efter sammenlægningen med Elis er blevet europæiske ledere i tekstilservicebranchen.

Den nye administrerende direktør, 36-årige Henrik Luxhøj, blev selv ansat som Management Trainee hos Berendsen for 11 år siden – og efterfølgende har han haft ledelsesstillinger for Berendsen i Tyskland, Norge, Holland og Danmark. Som han forklarer, afspejler den nye direktion, at Berendsen Danmark har et målrettet og effektivt fokus på CSR og HR:

"Jeg ved, at både jeg selv og mine nye kollegaer i direktionen ser det som ét af vores vigtigste strategiske fokusområder, at Berendsen Danmark også fremover kommer til at arbejde målrettet med at gøre det endnu bedre på CSR-området. For os er Corporate Social Responsibility ikke bare ord – vi har rent faktisk fået svanemærket alle vores vaskerier som de eneste i vores branche. Vi var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificerede, og jeg har altid set vores evne til at videreuddanne og selvstændiggøre medarbejderne som én af vores største værdier," siger han. 

Den nye direktør lægger samtidig vægt på Berendsens fokus på at dygtiggøre og fastholde medarbejderne, og peger på at det er en vigtig årsag til, at han på kort tid kunne sammensætte en ny direktion af både mænd og kvinder, der har været ansat gennemsnitligt 10 år hos Berendsen.

"Jeg ser det som en enorm styrke, at mine nye kollegaer i direktionen i forvejen har så stor erfaring med både vores virksomhed, vores kunder og branchen – det giver os et forspring, vi ikke havde haft, hvis direktionen skulle hentes ind udefra. Og som administrerende direktør for Berendsen Danmark vil jeg fremover sætte endnu mere fokus på HR for at skabe en inspirerende arbejdsplads, hvor de medarbejdere, der vil og kan – de også får lov”, siger Henrik Luxhøj.

Ledende i Europa – og Danmark

Sammenlægningen af Berendsen og Elis gør virksomheden til europæisk leder i tekstilservicebranchen med tjenester i 28 lande i Europa og Latinamerika og samlet 45.000 medarbejdere og næsten 400.000 kunder.

"Med dette nye setup bliver vi stærkere til at servicere vores kunder på tværs af landegrænser. Men også lokalt styrker vi forretningen. Frem mod slutningen af året vil vi arbejde målrettet på at få skabt en endnu mere simpel organisationsstruktur, der ikke er opdelt i divisioner, men efter kundebehov, så vi får en mere agil virksomhed, hvor den enkelte får bedre mulighed for også at udvikle kunderne og træffe beslutninger tættere på dem.Vores mål er, at vores kunder i højere grad skal komme til at opleve os som én samlet virksomhed, der bedre kan servicere deres behov hele vejen rundt," siger den nye topchef.

Berendsen har allerede en ledende position i Danmark, men kan nu trække på den kapacitet og ekspertise, som Elis ligger inde med, når der skal udvikles nye, innovative, miljørigtige og tidsbesparende tekstil- og hygiejneløsninger.

"Vi forener det bedste fra begge verdener til fordel for vores nuværende og kommende kunder”, siger Henrik Luxhøj.

Den nye topledelse i Berendsen

Berendsen Danmarks nye direktion kommer til at bestå af 4 mænd og 2 kvinder, primært yngre ledere, som er udvalgt internt blandt Berendsen Danmarks egne, erfarne medarbejdere – og har gennemsnitligt 10 års anciennitet fra virksomheden. Det nye ledelsesteam i direktionen bliver:

  • Administrerende direktør: Henrik Luxhøj (Alder: 36 år. Ansat 11 år i Berendsen)
  • HR-direktør: Natja Hornsbæk Kleisdorff (Alder: 40 år. Ansat 3 år i Berendsen)
  • Økonomi-direktør: Ulla Bogø (Alder: 62 år. Ansat 21 år i Berendsen)
  • Salgs- og marketingdirektør: Frederik Stage Olsen (Alder: 34 år. Ansat 7 år i Berendsen)
  • Regionsdirektør, Øst: Thomas Gjørup (Alder: 38 år. Ansat 2 år i Berendsen)
  • Regionsdirektør, Vest: Lasse Almgren Jensen (Alder: 44 år. Ansat 18 år i Berendsen)

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.