Web Content Display
Certificeringer
DS 2451- om styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, ISO 22000 om fødevaresikkerhed og ISO 13485 om medicinsk udstyr.
De vaskerier, der servicerer sundhedssektoren er certificeret efter standarden DS 2451-8 om styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren.
Vores beklædningsvaskerier, der servicerer bl.a. fødevare- og forskningssektoren, er certificeret efter standarden ISO 22000 om fødevaresikkerhed. Vores vaskeri i Holbæk er endvidere certificeret efter standarden ISO 13485 om medicinsk udstyr.
Dette betyder, at vi:
- Kan dokumentere, at vi arbejder systematisk med hygiejne og kontrol med infektionsrisiko i alle led af vores produktion.
- Vores vaskerier lever op til en række hygiejnekrav, bl.a. til bakterier og partikler i luften og på tøjet.
- Kan fremvise nogle af de mest rene produktionsmiljøer (Clean Rooms) i Europa, certificeret efter ISO 14644-1 til henholdsvis ISO klasse 2,3,5 og 8.
Miljømærket Svanen
Svanen står for et miljørigtigt valg. Berendsen har licens til svanemærket tekstilvaskeri.
Det betyder, at:
- Berendsen både ved indkøb og vask er underlagt en række sundhedskrav, der skal sikre, at hverken medarbejdere eller kunder komme i kontakt med miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Dermed har vi reduceret sandsynligheden for bl.a. kontakteksem og allergi betragteligt.
- Berendsen lever op til en række skrappe krav til energiforbrug, vandforbrug og kemikalieforbrug.
- Alle vores chauffører har deltaget i kursus om energirigtig kørsel.
ISO 9001 om kvalitet
Vores kunder har en klar forventning om rette produkt til rette tid og på rette sted. Til sikring af dette er vi certificeret efter standarden ISO 9001 om kvalitet.
ISO 9001 stiller krav om etablering af et ledelsessystem for kvalitet.
Det betyder, at:
- Vi arbejder systematisk og dokumenterbart med kvalitet.
- Der er fokus på kundetilfredshed, processtyring og kvalitetsmåling.
- Vi forbedrer os løbende.
- Vi overholder som minimum lovgivningen.
- Vores arbejde bliver årligt kontrolleret af et akkrediteret institut.
ISO 14001 om miljø
ISO 14001 stiller ikke som Svanen konkrete krav til påvirkningen af miljøet, men opstiller krav om, at virksomheden etablerer et miljøledelsessystem.
Det betyder, at:
- Vi arbejder systematisk og dokumenterbart med miljø.
- Vi forbedrer os løbende.
- Vi overholder som minimum lovgivningen.
- Vores arbejde bliver årligt kontrolleret af et akkrediteret institut.
OHSAS 18001 om arbejdsmiljø og bek. 923/2001
OHSAS 18001 om arbejdsmiljø og bekendtgørelse nr. 923 fra 2001 (om arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders arbejdsmiljøledelsessystem), stiller krav om etablering af et arbejdsmiljøledelsessystem.
Det betyder:
- Vi arbejder systematisk og dokumenterbart med arbejdsmiljø.
- Vi forbedrer os løbende.
- Vi overholder som minimum lovgivningen.
- Vores arbejde bliver årligt kontrolleret af et akkrediteret institut.
- Vi udarbejder hvert 3. år en arbejdsmiljøredegørelse
Arbejdstilsynet har tildelt Berendsen en såkaldt Krone Smiley. Krone Smiley betyder, at en virksomhed yder en særlig stor indsats for arbejdsmiljøet, og at virksomheden har opnået et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Kun ca. 5% af alle virksomheder i Danmark har en Krone Smiley.
BVT kvalitets- og miljøkrav
Berendsen er medlem af Brancheforeningen for vask og tekstiludlejning, der har opstillet et sæt miljø- og kvalitetskrav, hvis efterlevelse årligt kontrolleres af Teknologisk Institut.
Certifikater på vej
DS49001
DS49001 er et ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar, som giver bæredygtige forretningsgange. Med certifikatet dokumenterer Berendsen at vi lever op til en lang række krav inden for følgende hovedområder:
- God ledelse
- Menneskerettigheder
- Arbejdsmiljøforhold
- Miljøforhold
- God forretningsskik
- Forbrugerforhold
- Lokal samfundsudvikling og -involvering
Vores 4 vaskerier inden for Health Care vil være de første vaskerier i Danmark, der vil blive certificeret efter denne standard. Vi forventer at have certifikatet i hus i juni 2012.