Arla Foods

Arla valgte beklædning fra Berendsen

Arla Foods gik efter en leverandør, der kunne styre de store tøjmængder, da der skulle vælges leverandør af arbejdsbeklædning til ca. 10.000 medarbejdere på mejerivirksomhedens 70 driftssteder i Danmark og Sverige. Berendsen blev valgt, bl.a. på grund af sin stærke organisation.

Op mod 10.000 medarbejdere på Arla Foods mejerier og øvrige driftssteder i Danmark og Sverige vil i fremtiden få deres arbejdstøj leveret fra Berendsen.

Chris Hoffmann, som er Arla Foods' indkøbsansvarlige på området, siger:
"I forvejen har vi haft levering og vask af arbejdsbeklædning outsourcet på de fleste danske driftssteder, men nu vil vi gerne have det hele samlet hos færre leverandører - både for Danmark og Sverige", "Vi har lagt vægt på at få en leverandør, der kunne håndtere styringsdelen. Altså styre hele logistikken omkring køb af tøj, indsamling, vask og udlevering. Det er utrolig vigtigt, at der er styr på mængden af tøj, så vi kan holde antallet på et passende niveau, der sikrer den optimale totaløkonomi. Med denne aftale overlader vi hele denne opgave til Berendsen, så vi kan koncentrere os om det, vi er gode til - nemlig mejeriprodukter."

Arla Foods vurderede, at Berendsen har en organisation, der kan håndtere opgaven i både Danmark og Sverige. Chris Hoffmann påpeger i den forbindelse, at "Berendsen har en stærk organisation bagved. Det så vi bl.a. i testperioden, hvor vi fik hurtig respons fra Berendsen, når vores medarbejdere havde spørgsmål."

Er foran kundekravene
Som levnedsmiddelvirksomhed arbejder Arla Foods under stramme krav til hygiejnen. Med Berendsen har virksomheden fået en leverandør, der har vaskerier certificeret efter HACCP. Det betyder, at beklædningen behandles i et kontrolleret område med stor fokus på produktionssikkerhed og hygiejne.
"Det tæller selvfølgelig med på plussiden og viser, at det er en virksomhed, som tænker fremad. Vores kunder kræver et super hygiejneniveau men ikke endnu af os, at vi bruger HACCP-certificerede leverandører for levering og vask af arbejdsbeklædning, men det kommer måske om nogle år. Så er det fint, at det allerede er på plads, fordi Berendsen er på forkant med kundekravene", slutter Chris Hoffmann.

 

SØG BERENDSEN.DK

Kontaktformular

Leverandørservice

Berendsen Textil Service giver dig nu mulighed for at betale dine regninger via LeverandørService.

Tilmeld LeverandørService